Lær at læse ingredienslisten

Desværre overholder etiketterne på foder til dyr ikke den samme standard som fødevareetiketter på mad til mennesker. Og da vi fandt ud af hvor vigtigt det er, at katten får den rette kost, virkede det hele meget uoverskueligt, og man kan godt føle at man har lyst til at opgive, men du må endelig ikke give op. Det er kun lige i starten, og du vil hurtigt få overblik og styr på det :-)

Når man kommer over på dåsefoder er 90 % af alle urinvejproblemerne automatisk løst, og selv det dårligste dåsefoder er bedre end hvilket som helst tørfoderprodukt på markedet.

De "garanterede værdier" til protein, fedt og vand (fugt), som du finder på en dåse mad, er opført som "minimum" og "beløbsgrænser", som per definition er unøjagtige. Derudover viser etiketterne aldrig kulhydratmængden, hvilket er meget frustrerende, da vi forsøger at holde mængden på under 10 % kulhydrat.

Dette gør det umuligt nøjagtigt at vurdere maden i form af indhold.

Vi kan derfor kun bruge ingredienslisten som en guide. Hvis du f.eks. ikke ser mange kulhydrat ingredienser såsom korn, kartofler, ærter, frugter, osv., er det et sikkert fingerpeg om at kulhydraterniveauet er lavt, hvilket er godt.

Men hvis disse indholdsstoffer er nævnt, altså korn, kartofler, ærter, frugter, og mængden ikke fremgår, så har du ingen reel idé om den samlede mængde, og skal derfor ikke købe produktet.

Nogle producenter kan give yderligere oplysninger hvis man kontakter dem, og det er værd at forsøge hvis du har fundet et fuldfoderprodukt, som du gerne vil købe.

For at sikre at produktet ikke indeholder kunstige konserveringsmidler, farvestoffer, smagsforstærkere, vanedannende stoffer, kemikalske restprodukter, m.v. skal du altid udelukkende købe økologiske produkter.

Undgå fiskeprodukter som f.eks. tun. Fisk er meget forurenet og inderholder ofte store mængder kviksølv. Kviksølv er en af jordens giftigste grundstoffer og hvis en kat ofte spiser tun, bliver den syg.

Da listen over ingredienser er sparsom på relevante oplysninger skal du se på sammenholdet imellem protein, fedt og kulhydrat.

Et godt eksempel kan være et produkt, der ved første øjekast ser dårligt ud fordi det indeholder mange forskellige kulhydratrige fødevarer som f.eks. frugter og grøntsager, men hvis det samlede kulhydraterniveau ikke er højt (under 10 %) er det godt.

Korn og kartofler bør være helt fraværende fra en kats kost, men desværre bruger mange af de billige produkter korn og kartofler. Her er det udelukkende den økonomiske fortjeneste producenten er interesseret i og ikke i kattens sundhed. Korn og kartofler er billigere end kød.

Soja indeholder phytoøstrogener og soja påvirker skjoldbruskkirtlen negativt. Det er derfor bedst at undgå produkter der indeholder soja.

Animalske biprodukter er altid et kontroversielt emne, men det giver langt mere mening at fodre med animalske biprodukter til en kat, end det gør at fodre med korn eller kartofler. Derfor skal du ikke vige tilbage fra de mere økonomiske fødevarer, hvis du ikke har råd til dyrere konserves uden biprodukter.

Det er bedre at en kat spiser en dåsemad, der udelukkende er baseret på biprodukter, end det er, at den spiser tørfoder. Dette skyldes, at selv de billigere dåsemad har følgende til fælles:

  1. Høj mængde vand.
  2. Normalt lav mængde kulhydrater.
  3. Proteinet er fra dyr - ikke planter.

Biprodukter er ikke nødvendigvis af lav kvalitet som proteinkilde. Faktisk kan de være yderst nærende.

Når indholdet af biprodukter er højt, og hvis katten er lidt kræsen, kan det godt ske, at katten ikke vil spise indholdet af én dåse mad, men godt vil spise af en anden dåse af nøjagtig samme mærke og variation. Dette skyldes at der kan være nogle ting i form af biprodukter som katten ikke kan lide, og man må derfor smide dåsen ud og åbne en anden.

Alternativt skal man købe de lidt dyrere produkter hvor mængden af biprodukter er meget lav.

De dyrere produkter har muskelkød anført som den første bestanddel. Muskelkød vil blive opført som "kylling" eller "kalkun", osv. Ikke som "kyllinge biprodukter" eller "kylling biprodukt måltid" eller "kyllinge bouillon" eller "lever".

"Kyllingemåltid" (den betegnelse der ofte anvendes på dåsen) er teknisk set muskelkød, men udtrykket "måltid" betyder at det er blevet forarbejdet. Produkter der er forarbejdet er f.eks. kogt i lang tid ved meget høje temperaturer, og er af meget lavere kvalitet end kød, der ikke har været så stærkt forarbejdet.

Et "måltids" produkt er mere almindeligt forekommende i tørre fødevarer. Biprodukter kan omfatte fødder, tarme, fjer, æggeskaller, osv., som er mindre nærende (mindre biologisk værdifulde og fordøjelige) end kød.

Undgå fødevarer med "lever" som første ingrediens. Der er langt bedre muligheder, der er sundere og ikke så dyrt.

Lever er meget nærende organkød - og bør være til stede i små mængder - men det må aldrig være den første ingrediens. Lever er billigere end muskelkød så det vil øge en virksomheds økonomiske fortjeneste, når de anvendes i store mængder.

Konserveringsmidler er ingredienser, som vi er nødt til at være MEGET opmærksomme på. BHA, BHT og ethoxyquin er yderst tvivlsomme med hensyn til sikkerheden. Vær sikker på at tjekke de aktuelle etiketter. De økologiske produkter er helt klart at foretrække da de ikke indeholder konserveringsmidler - men tjek altid ingredienslisten!

Produkter fra firmaet Hills (herunder deres "over-the-counter" og "Prescription Diets") er altid bedst at undgå. Der er altid er bedre muligheder.

Anbefalingerne fra American Veterinary Medical Association er:

Protein26.0 %
Fedt9 %
Kalcium0.6 %
Fosfor0.5 %
Magnesium0.04 %
Taurin0.20 %

Vi har personligt ikke kunnet finde noget vådfoder der indeholder så store mængder protein. De indeholder alle sammen omkring 10 % +/-

Ud fra hvad vi kan se, og der er store problemer med den manglende dokumentation på produkterne.

Tommelfingerregler:

  • Sørg for at produktet er fuldfoder.
  • Køb altid udelukkende økologisk dåsemad for at undgå unødvendige sundhedsskadelige ingredienser.
  • Sørg for at produktet indeholder mindst 80 % vand.
  • Find et produkt med en lav samlet mængde kulhydrater - bedst under 10 %. Helst uden korn.
  • Find et produkt med en høj mængde animalske proteiner.